Stableford
Spillehandicappet fordeles på de enkelte huller. Hvis spilleren bruger det tildelte antal slag, opnås to point, Bruges færre slag opnås flere point og vice versa. Hvis spilleren scorer 36 point svarer det til hans handicap.
Slagspil
Tæl dine slag på hvert hul og læg dem sammen efter runden. Spilleren der har brugt færrest slag vinder.
Spilles med handicap, skal spillehandicappet trækkes fra bruttoscoren for at få nettoscoren.
Spillere i B-rækken, kan samle bolden op efter 6 slag på par 3 huller og notere 7 slag, efter 8 slag på par 4 huller og notere 9 slag, og efter 10 slag på par 5 huller og notere 11 slag.
Spillere i A-rækken, kan ikke samle op.
Juelsford
Alle starter ud fra tee 61.
Hvis man laver 2 eller flere stableford point på et hul, fortsætter man fra tee 61 på næste hul.
Hvis man kun laver 1 point, fortsætter man fra tee 57 på næste hul.
Hvis man laver 0 point, fortsætter man fra tee 48 på næste hul.
Mexican Scramble
Holdturnering for 3 eller 4 spillere. På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger det bedste drive.
Herfra slår de spillere, hvis bold ikke blev valgt, så deres andet slag. (I trebolde slår alle)
Af disse vælges igen det bedste, hvorfra spillere, hvis bold denne gang ikke blev valgt, slår deres tredje slag osv. (I trebolde slår alle)
Samtlige spilleres drives skal vælges mindst 4 gange (I trebolde dog 5 gange).
Holdmatch
Ekstra holdturnering, der afvikles sammen med Stableford eller Slagspil.
På hver enkelt hul tæller holdets 3 bedste scorer.
Hvis holdet kun har 3 deltagere, tildeles en “Pedro”
Pedro tildeles et handicap, som er lig med den midterste deltageres handicap, når deltagerlisten sorteres efter handicap.
Pedro tildeles det samme antal slag på hvert hul, som den midterste deltager har lavet, når deltagerlisten sorteres efter resultat.
Holdet undlader at udfylde score for Pedro, da det foretages af matchledelsen.
RyderCup
Tilmeldte spillere deles i 2 hold “USA og Europa”
Der spilles 2 runder.
Greensome + Hulspil
Foursome
For to par. Kan spilles både som slagspil og hulspil. Hvert par spiller kun en bold, som spillerne skiftes til at slå til. En spiller slår ud på de lige huller, mens makkeren slår ud på de ulige. Spillehandicappet udregnes som gennemsnittet af parrets spillehandicap (se note under “Greensome” vedr. beregninger af holdhandicap).
Greensome
Lige som foursome, men her slår begge spillere ud på hvert hul, og parret vælger så det bedste drive at spille videre med. Her udregnes spillehandicappet ud fra en formel. Spilleren med lavest spillehandicap vægter 60 procent, mens makkeren kun vægter 40 procent.